Pensionistverdenen og livets vrangside!
Nu er det åbenbart blevet min tur til at træde ind i kategorien “de modne”. Jeg er blevet en af dem, der har tid til at stirre ud ad vinduet og lade tankerne vandre – eller i hvert fald gøre et hæderligt forsøg. Arbejdslivet er lagt bag mig, og jeg er trådt ind i en ny fase, hvor tiden er min egen, og hvor grinene lige så ofte er rettet mod verdens absurditeter som mod mig selv.
Jeg har besluttet mig for at hellige mig det store intet og bruge de sene timer på humor og mild satire. For ærlig talt – der er ingen grund til at være alt for seriøs, når man kan vælge at se det hele gennem et skævt smil.
Forvent derfor en god portion ironi, lidt brok og absolut ingen selvironi.
Hvad I skal belemres med? Ja, det er jeg faktisk ikke helt sikker på. Men det er heller ikke så afgørende. Jeg vil ganske enkelt dele mine dybe tanker om ingenting. Varm luft er trods alt en ressource, man bør udnytte i disse klimakrisetider.
Og jeg kommer også til at servere min lettere tvivlsomme humor. Om den får jer til at le eller blot kigge tomt ud i luften, er svært at spå om – men underholdt bliver I sikkert på den ene eller ingen måde.
Selvfølgelig vil jeg også give mit besyv med om verden. Om vinklen bliver original eller blot noget velkendt vrøvl i en ironisk indpakning, må tiden vise. Spændingen er i hvert fald til at tage og falde op på.
Der kan dukke et par små overraskelser op undervejs, men lad os være realistiske: forvent ikke for meget. Jeg er trods alt kun mig – og hvad det egentlig indebærer, er jeg stadig ved at finde ud af.
Så velkommen til det hele og ingenting. Livet er som bekendt for kort til at tage alt for højtideligt.
Sidens motto: Når man ikke har noget at sige kan man altid få AI til det!