Julekrisen, dag 43½: Fortrolig, men læst højt
Julekrisen fortsætter. Ikke fremad. Bare fortsætter. Danmark er nu i væbnet og følelsesmæssig konflikt med Nordpolen efter at Julemanden har nationaliseret sit værksted, udstedt undtagelsestilstand i pebernødsproduktionen og bevæbnet nisserne med værktøj, der formelt set er harmløst, men psykologisk ødelæggende.
Julemanden har rettet henvendelse til Cambodia og Uganda. Ikke af strategiske årsager, men fordi begge lande i flere år har haft et uopfyldt behov for kulde, frost og et sted at lægge deres klimafortrydelser. Klimakommissær Dan Jørgen Kold vurderer, at konflikten beror på en misforståelse af klimakrisen, muligvis fordi nogen har vendt termometeret på hovedet og nægtet at vende det tilbage.
Danmark har som modsvar taget kontakt til pingvinerne på Sydpolen. Aftalen er klar. De får Alaska. Til gengæld lover de at stå helt stille, se alvorlige ud og ikke blande sig i verdenspolitikken, hvilket de allerede er meget gode til. USA er imod aftalen. Mor Mette mener dog, at forholdet til Thrump kan reddes. Han skal blot stryges med hårene, roses for sin indsigt i isbjerge og have lov til at sove middagslur på Amalienborg, hvor der i forvejen ikke sker noget pludseligt.
For at lette stemningen er cirkusparret Stockmås og Gummelhår sendt til Washington som kulturel buffer. De jonglerer med meningsmålinger, tabte argumenter og en enkelt brændende fakkel, som ingen vil tage ansvar for.
Situationen blev herefter markant værre, da vicepræsident Vance fremlagde et bytteforslag, han selv beskrev som “logisk, hvis man ikke tænker for længe”. USA tilbyder at bytte New York og Californien med Fyn, hvis Danmark til gengæld holder pingvinerne væk fra Alaska og lover ikke at udstyre dem med pas. Mor Mette, Lille Lars og Kanon Troels overvejer. Ifølge lækkede billeder stirrer de intenst på et Danmarkskort, hvor Fyn er markeret med en cirkel, et udråbstegn og ordet “kan undværes?” skrevet med blyant.
Imens har Julemanden sendt sine rensdyr mod Danmark som en symbolsk markering. De blev stoppet af Putin, der i en spontan fredsbevarende handling parkerede dem i Moskva. Rensdyrene synger nu uafbrudt “min ged som stod og skød i numsen på en gammel dame”, forfattet af Lille Lars og tonesat af Stravinskij i en periode med kulde og tvivl. Sangen har skabt panik. Der rapporteres om folkevandringer ud af Moskva og ind i tavshed, sne og lettere skam.
Putin har forsøgt at inddrage Kina. Kina har svaret, at de er optaget af at hæve toldsatserne og først kan tale, når verden giver mening igen. Ingen forventer, at det sker foreløbig.
Alt er i bevægelse. Intet flytter sig. Sneen falder sidelæns. Diplomaterne sveder lodret. Og klimakrisen fortsætter, upåvirket af nisser, pingviner, byttehandler og voksne mennesker, der peger på kort og siger “hvad nu hvis”.