Vers 1
Lille Donald ser på solen,
den går ned bag støv og brand.
Skyggen vokser over jorden,
natten kalder lille mand.
Klæ’r ham,
bær ham
op i sengen uden forstand.
Vers 2
Han falder hen i stolen,
efter dagens hårde spil:
bygget mure, gravet grøfter,
kastet ord som projektil.
Råbt højt,
brølet vildt
ind i Elons kolde stil.
Vers 3
Alt det Donald ville gøre:
told der knuste al forstand,
Kina brændte bag hans døre,
Iran sov mens den forsvandt.
Trallet,
Knaldet,
verdenskortet flænset land.
Vers 4
Og han drømmer mens han sukker,
holder fast i sine mål,
ler i søvne, tæller dukker,
mens han ruller jordens nål.
Stille…
Stille…
verden vugges uden mål.
Hause Nielsgård